Børneundersøgelser op til 2 års alderen foretages af en læge og dette gælder ligeledes den afsluttende 5 års undersøgelse.
Vores sygeplejersker foretager 2, 3 og 4 års børneundersøgelserne. Har du brug for en samtale med lægen vedr. en specifik problemstilling, er det dog muligt at bestille seperat tid hos lægen i forbindelse med børneundersøgelsen.
Børneundersøgelser og vaccinationer foretages efter gældende retningslinier fra Sundhedsstyrelsen.
Er du i tvivl om, hvornår dit barn skal til undersøgelse eller skal vaccineres, kan du kontakte sekretæren eller klikke på nedenstående link til Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
For at få bedst muligt udbytte af børneundersøgelsen er det vigtigt, at der er så megen ro som muligt. Vi afsætter mere tid end til almindelige konsultationer, og det er godt, hvis barnet er veltilpas, mæt og udhvilet.
Vi synes derfor ikke, at det er en god idé at foretage undersøgelsen sent på eftermiddagen.
Vaccination af barnet foretages af den læge eller sygeplejerske, som foretager børneundersøgelsen. Børn med almindelig forkølelse kan godt vaccineres, så længe de ikke har feber og er påvirket heraf i almindelighed.
HUSK at medbringe barnets sygesikringsbevis og vaccinationskort, hvis et sådan haves. Pr. 1. januar 2016 registreres alle vaccinationer online på FMK. Dette kan tilgås via Sundhed.dk
Klinik information
CVR nr. 70507315
Adresse
Tingstedet 8
9230 Svenstrup
Tlf.: 98 38 18 11
Fax: 98 38 90 15
Telefontid til læge
Alle hverdage
8.00-9.00
Tidsbestilling og receptfornyelse
Alle dage mellem kl. 9.00 - 12.00
Konsultationstider
Mandag: 9.00 - 14.00
Tirsdag: 9.00 - 14.00
Onsdag: 9.00 - 17.00
Torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 14.00
Åben blodprøvetid
Mandag - fredag imellem kl. 8.00-9.00. Dette kræver en blodprøverekvisition liggende i din journal.
Lægevagten træffes udenfor lægehusets åbningstid på telefon: 70 150 300
Husk altid at medbringe sygesikringsbevis ved fremmøde i klinikken.
Kortet er din garanti for gratis lægehjælp.